Alarm og Sikring​

Der er mange grunde til at installere alarm- og sikringssystemer både derhjemme og på arbejdspladsen. Først og fremmest afskrækker det de fleste tyve at se et alarmskilt på døre og vinduer, og skulle de trods advarslen vove sig tæt på huset, giver det de ubudne gæster svære betingelser for at bryde ind. Dernæst får man en effektiv ”vagthund”, der sikrer, at brand, oversvømmelse og strømsvigt opdages i tide, så store skader undgås.

Vores specialuddannede elektrikere har mange års erfaring med at installere individuelt tilpassede alarm- og sikringsløsninger, så I kan forlade hjemmet eller arbejdet uden bekymring om, hvad der kan ske i jeres fravær.

Tyverialarm: Hvem kender ikke frygten for at låse døren op til et gennemrodet hjem og vide, at ubudne gæster har været igennem alle ens ejendele og måske endda har taget uerstattelige effekter med høj affektionsværdi. Eller for at ankomme som den første til arbejdspladsen en mørk morgen og opdage, at døren står pivåben, og alle computere er væk...

Tyverialarmer er en af de mest effektive metoder til at holde tyve på afstand og gøre både hjemmet og arbejdspladsen til trygge steder at opholde sig. Skulle tyvene alligevel have held med at bryde ind, stresser alarmen dem ofte så meget, at de opgiver ævred af frygt for at blive opdaget. Der findes flere typer alarmer, så I kan få et system, der passer til jeres behov. Nogle typer afgiver alene en høj lyd ved indbrud, mens andre med det samme tilkalder et vagtselskab eller politiet, så bygningen inden for ganske kort tid bliver tjekket igennem og eventuelle opbrudte døre eller smadrede vinduer dækkes af.

Vores alarmspecialister hjælper gerne med at vurdere, hvilken løsning der er den rette for netop jer – og om den skal reagere på bevægelse eller varme.

Overvågning: TV-overvågning benyttes i dag både som sikkerhedsforanstaltning og til at optimere ubemandede produktionsprocesser. Overvågningskameraer sættes op på bl.a. banegårde, tankstationer og diskoteker som en præventiv indsats mod vold og tyveri eller i forbindelse med dørtelefoner, så beboerne kan se, hvem der kommer og går. I produktioner kan TV-overvågning sikre, at uregelmæssigheder hurtigt opdages, så produktionsstop helt kan undgås eller i hvert fald minimeres.

Teknologien på området er i en konstant og rivende udvikling, og vores specialister følger den på tæt hold, så vi kan rådgive vores kunder professionelt. Vi følger naturligvis også med i lovgivningen på området. I er således i trygge og kompetente hænder, når I lader os installere jeres overvågning – hvad enten det er mennesker eller maskiner der skal overvåges.

Adgangskontrol: Ønsker I at øge sikkerheden ved hoveddøren i virksomheden eller opgangen, er elektronisk adgangskontrol den perfekte løsning – og mulighederne for effektivt at kontrollere, hvem der færdes i bygningen, er mange. Vi tilbyder alt lige fra den enkle dør/porttelefon til fuldautomatiske anlæg med kode eller kortlæser. I beboelsesejendomme eller i virksomheder med strenge sikkerhedskrav til fx udviklingsafdelingerne giver dørtelefoner med kamera den optimale tryghed.

Brand- og vandskade: Brand- og vandskader kan være en dyr affære – specielt hvis de ikke opdages i tide. Uerstattelige værdigenstande kan gå tabt, og det samme kan menneskeliv, hvis uheldet virkelig er ude. Heldigvis findes der en række installationer og redskaber, der forebygger eller mindsker skader i forbindelse med brand eller oversvømmelse. Ganske enkelt fordi de sørger for, at branden eller det ubudne vand hurtigt opdages.

Løsningerne omfatter bl.a. røgalarmer, sprinkleranlæg, sensorer der registrerer utætheder i vandrør, og alarmer med direkte opkobling til brandvæsenet. Hvilken I bør vælge, afhænger af, om det er til hjemmet eller arbejdspladsen. Vores kompetente medarbejdere hjælper gerne med rådgivningen, så I træffer det rigtige valg, ligesom vi også tilbyder at gennemgå eksisterende, ældre installationer for fejl. For virker de ikke, er der ikke meget sikring over dem – tværtimod kan de forårsage kortslutning og brand, så husk løbende at tjekke alle jeres installationer.​

​Rokkedal El

CVR: 25325249

Østergårdsvej 279
8355 Solbjerg

​Vi lever og ånder for el - uanset hvad du har brug for/problemer med, kan vi løse det (både som privat- og ervervskunde). Kontakt os for et uforpligtende tilbud!